Korsevænget 55, 4100 Ringsted

Yderst velholdt ejendom 5 minutters gang fra Ringsted station

Meget flot og velholdt ejendom med god beliggenhed for børnefamilien og pendleren

Overalt er huset i utrolig velholdt stand og haven er flot anlagt med god terrasse og flotte bede. Indeholder entre, bryggers med gulvvarme, pænt Kvik køkken med spiseplads, trapperum, værelse, stue i god størrelse, havestue med varmepumpe.

1 salen indeholder pænt badeværelse med kar, værelse, garderoberum, soveværelse.

Nyere træcarport og godt stort udhus.

Ejendommen opvarmes med naturgas og er separatkloakeret.

Ejendommen er beliggende på en fredelig villavej med gåafstand til Dagmarskolen, samt børnehave og vuggestue. Der er flere dagligvarebutikker inden for kort afstand og Ringsted by med specialbutikker nåes på få minutter. Stationen ligger 5 minutters gang fra huset, og her er gode pendler muligheder i alle retninger. Der er stisystem til Ringsted Å og oplevelses sti fra Korsevænget.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.