En spændende ejendom med utraditionelle løsninger der er gennemrenoveret siden 2006.
6 rum med forskellige anvendelsesmuligheder - det ene benyttes som stort aktivitetsrum. Der har tidligere været frisørsalon med egen indgang, så liberalt erhverv er også en mulighed.
203 m2 bolig i 3 forskudte plan samt en kælder på 54 m2 som er en integreret del af boligen - indeholder egen indgang, aktivitetsrum inkl. vinrum.
Tidssvarende indretning med børne- og forældre afdeling. I stueplan er der stort pænt køkken/alrum, stor stue, udgang til udestue samt gæstetoilet, næste plan er børneafdelingen med 3 store værelser samt flot badeværelse og sidste plan er forældreafdeling på 38 m2 med stort soveværelse, lækkert og meget stort badeværelse med spa samt walk-inn closet.
Ejendommen opvarmes med oliefyr fra 2009 samt solvarmeanlæg, der er gulvvarme samt nyere vinduer.
Carport/udhus på 29 m2.
Ejendommen er beliggende på rolig villavej i Kværkeby. Der er legeplads og multisportsbane, aktivt foreningsliv mm. Her er dejlig natur og fuglereservatet, samt Kværkeby friskole eller folkeskolen i Vigersted, busforbindelser til bl.a. Ringsted, Køge, Vigersted og Borup (HT område) - der er rigtig gode pendlermuligheder, både med tog og bil.